Uddannelsesvejledning
Skolens uddannelsesvejledere er klar til at hjælpe dig!
Det er vigtigt, at du søger grundig information og vejledning, før du beslutter dig for, hvilken uddannelse du skal vælge.
Før og under uddannelsen kan vi hjælpe dig med information, vejledning og konkrete tiltag i forbindelse med:
- Indholdet i de uddannelser, der udbydes på skolen: Grundforløb, pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent.
Uddannelsesstart og ansøgningsfrister.
Kvalifikationerne, der er nødvendige for at blive optaget på uddannelserne.
Økonomi under uddannelsen.
Tilrettelæggelse af uddannelsesplanen, herunder merit/godskrivning for dele af uddannelsen.
Gennemførelsesvejledning.
Henvisning til personlig og faglig støtte under uddannelsen.
Ændring af uddannelsesplanen, fx ved barsel, afbrydelse af uddannelsen mv.
- Dine muligheder for at gå videre i uddannelsessystemet efter Social- og Sundhedsskolen.
Vi kan efter aftale tilbyde dig individuelle samtaler, og vi holder informationsmøder på skolen før hver ny ansøgningsrunde til uddannelserne. Kontakt os for at høre mere.




