Optagelse på uddannelsen

Adgangskrav

Du kan søge om optagelse på uddannelsen til social- og sundhedshjælper, hvis du:

  • har gennemført grundforløbet til Social- og Sundhedsuddannelserne
  • har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven. Selvom du ikke har 9 års skolegang, ophører undervisningspligten efter folkeskoleloven senest d. 31. juli det år, hvor du fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller en ligestillet uddannelse.
  • har anden relevant erfaring, der svarer til punkt 2 (herunder grundforløbet til erhvervsuddannelserne)
  • har opnået tilsvarende kvalifikationer som nævnt under punkt 1, 2 og 3 i udlandet

 

Uddannelsesstart og ansøgningsfrist:

Social- og sundhedshjælperuddannelsen begynder 3 gange årligt: Januar, maj og september
Til hver uddannelsesstart er der dato for ansøgningsfristen. Har du sendt din ansøgning inden fristen udløber, vil din ansøgning altid komme i betragtning, og du vil få svar på ansøgningen jf. informationen i menuen til højre.
 
Modtager vi din ansøgning efter ansøgningsfristen, vil du komme på en venteliste, og vil få brev om hvordan, du skal forholde dig i forhold til at stå på ventelisten.
Modtager du ikke brev om venteliste, vil din ansøgning komme i betragtning til næste gang uddannelsen begynder, og du vil få svar på ansøgningen jf. informationen i menuen til højre.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at udfylde og indsende et ansøgningsskema til skolen.

Du finder ansøgningsskemaet og folderen om uddannelsen i højremenuen.