Social- og sundhedshjælper
Lær at hjælpe andre med respekt og omtanke
For at kunne yde omsorg for andre mennesker skal du kunne noget særligt. Du skal kunne leve dig ind i andre menneskers situation og have evner til at samarbejde. Du skal også kunne påtage dig et ansvar og arbejde selvstændigt, når det er nødvendigt. Alle mennesker har forskellige evner til at yde omsorg. Det er de evner, du udvikler, mens du går på skolen, og når du er ude i praktik.
Som social- og sundhedshjælper bliver du ansat på for eksempel et lokalcenter, plejecenter eller i hjemmeplejen. Arbejdet består i at yde praktisk hjælp, for eksempel at gøre rent og at hjælpe borgeren med den personlige pleje samt at yde omsorg og sætte aktiviteter i gang.
Hvem henvender uddannelsen sig til?
Uddannelsen som social- og sundhedshjælper (SSH) er for dig, der har lyst til at arbejde i den kommunale eller private ældrepleje.
Social- og hjælperuddannelsen er en uddannelse under fællesindgangen "Sundhed, omsorg og pædagogik" i erhvervsskoleuddannelserne og er trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen. Trin 2 er social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Varighed og form
Det tager normalt 1 år og 2 måneder at blive social- og sundhedshjælper. Uddannelsen er sammensat af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder og veksler mellem skolegang med undervisning og praktik. Skoleperioderne er opdelt i moduler med forskellige overordnede temaer.
Du er altid velkommen til at kontakte uddannelsesvejledningen for at høre nærmere om de forskellige muligheder for at gennemføre uddannelsen. Læs mere
| Modul 1 | Skoleperiode 1 (11 uger) | Det normale hverdagsliv |
| Praktik 1(Ca. 15 uger) | ||
| Modul 2 | Skoleperiode 2 (9 uger) | Når hverdagslivet forandrer sig |
| Praktik 2 (Ca. 15 uger) | ||
| Modul 3 | Skoleperiode 3 (4 uger) | At arbejde professionelt inkl. prøve i grundfag/områdefag og afsluttende prøve |
Job og videreuddannelse
Som social- og sundhedshjælper arbejder du i den kommunale eller private hjemmepleje enten i borgernes hjem eller på plejehjem.
Du kan du søge ind på uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
Fra social- og sundhedsassistent eller Pædagogisk assistent kan du søge direkte ind på en videregående uddannelse på social- og sundhedsområdet, for eksempel sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller fysioterapeut. Enkelte uddannelser kan kræve suppleringsfag.




