Garantiskolen

Social- og sundhedsskolen er del af Garantiskolen i Silkeborg.

Garantiskolen er et samarbejde mellem alle ungdomsuddannelserne i Silkeborg, Th.Langs HF og VUC, Produktionshøjskolen og UU.

Garantiskolen kan tilbyde dig hjælp til at gennemføre din uddannelse. Hvis du får brug for hjælp under din uddannelse på grundforløbet skal du kontakte uddannelsesvejleder Allan Steen Boeskov. 

PRO-erhverv

Garantiskolen tilbyder et forløb for dig, der er uafklaret eller usikker på dit valg af er-hvervsuddannelse.

Forløbet giver mulighed for at afprøve forskellige erhvervsuddannelser og samtidig forbedre dine kvalifikationer til at starte på et grundforløb på en erhvervsskole.

Der er holdstart i januar og august. Du kan læse mere på www.pro-erhverv.com

1/3 af tiden får du undervisning på teknisk skole, social- og sundhedsskolen, handelsskolen og VUC. Her oplever du undervisningen og skolemiljøet på de forskellige erhvervsskoler.

Undervisningen består af korte kurser som for eksempel brug af maskiner og værktøj,sikkerhedskurser, førstehjælp, IT, madlavning, hygiejnekursus, arbejdet med børn og ældre, skiltefremstilling, markedsføring og regnskab, jobsøgning, dansk og matematik. Du får et bevis for alle kurser.

Du kommer primært til at arbejde praktisk med et selvstændigt produkt ud fra emnet ”December Bazar”. Under hele forløbet vil dette produkt være i fokus. 

2/3 af tiden arbejder du praktisk med fagene på produktionshøjskolen sammen med din værkstedsleder Her skal du tegne, beregne, svejse, tømre og male. Du skal fremstille brochurer, beskri-velser, skilte og pressemeddelelser som skal bruges til december basaren, hvor du skal være med til at sælge dit produkt eller afholde et arrangement for børn. Du kommer i praktik, og du får al den vejledning og hjælp, du har brug for, til at kunne vælge den uddannelse, der passer til dig.

Alle elever får stillet en bærbar pc til rådighed under forløbet. PC’en bruges i undervisnin-gen på alle skolerne og til din personlige logbog over forløbet. Der stilles en IT rygsæk til rådighed til dig, der skulle have brug for dette.

Du er tilmeldt Silkeborg Produktionshøjskole under forløbet og modtager skoleydelse.

Interesseret? Kontakt www.uusilkeborg.dk  eller din vejleder på dit uddannelsessted. Du kan også ringe til Silkeborg Produktionshøjskoles vejledere på 87 20 17 72.