Jungiansk Type Indeks

JTI – Jungiansk Type Indeks JTI ® er et udviklingsredskab, der tager udgangspunkt i Jungs Typologi.

JTI er baseret på den schweiziske psykolog C. G. Jungs lære om psykologiske typer, og videreudviklet af Erhvervspsykologerne Ringstad og Ødegård fra Norge og den kan sige noget om hvordan mennesker kan være forskellige, uden at dette indebærer en sortering i "godt" eller "mindre godt".

JTI er let at forstå. Den gør det muligt at få større forståelse for ligheder og forskelle mellem mennesker, at sige noget om hvad der er typisk for en person, dvs. hvad der falder naturligt for en person at gøre (personens præference) i en given situation, uden at personen nødvendigvis behøver at optræde sådan hele tiden, og brugt fornuftigt kan JTI være værdifuld og nyttig viden til dig, teamet eller organisationen.

JTI består af en række spørgsmål som besvares på nettet, og en opfølgende samtale som gennemgår typologien og som sikrer at det billede og de udviklingsmuligheder JTI peger på, stemmer overens med det du selv ser.

JTI kan bruges i mange sammenhænge, den kan hjælpe med at forstå ligheder og forskelle, styrker og svagheder mellem os selv og andre mennesker, hvorfor vi foretrækker nogle arbejdsopgaver og arbejdsmåder frem for andre, hvorfor vi arbejder og kommunikerer bedre og mere naturligt med nogle mennesker, mens vi kan opleve andre som vanskeligere at arbejde sammen med og kommunikere med.

Det tager ca 20 min at udfylde spørgsmålene på nettet, og derefter skal du afsætte ca 1½ time til samtalen.

Nysgerrig ?  

Vi er autoriserede i brugen af JTI - ring til Efteruddannelsen på 8720 6117 eller Jørgen Ørnskov på 2428 5221