Social og Sundhedsskolen i Silkeborg
 
 

 


Hvem henvender grundforløbet sig til

Grundforløbet er for dig, der har afsluttet 9. klasse og som ønsker at få afklaret,  om du skal tage en af de uddannelser som Social- og Sundhedsskolen udbyder.


Uddannelsesstart

Nye hold starter i januar og august. 


Formål

Grundforløbet er den indledende del af erhvervuddannelsernes indgang "Sundhed, omsorg og pædagogik".

 

Grundforløbet forbereder dig til at kunne tage en uddannelse, der kan give dig arbejde i institutioner for børn, handikappede, ældre og psyksik syge. Konkret får du viden om, hvordan det er at arbejde med mennesker i alle aldre, der har brug for hjælp i hverdagen. 

 

Grundforløbet kan også  hjælpe dig med at finde ud af, om en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet eller det pædagogiske område er noget for dig. 


Du skal ville det

Grundforløbet består af en række fag og vejledningsaktiviteter, som forbereder dig til hovedforløbet.

 

Grundforløbet indeholder forskellige grundforløbspakker. Der er 3 grundforløbspakker og den enkelte elev indplaceres efter faglige og personlige forudsætninger på det relevante grundforløb.

 

Elever der er uafklarede mht. uddannelsesvalg indplaceres i en grundforløbspakke og kan eventuelt senere være nødt til at supplere undervisningen i grundforløbspakken med andre relevante fag, når der er valgt hovedforløb.

 

Når du arbejder med mennesker, der har brug for hjælp, skal du kunne leve dig ind i deres situation. Samtidig skal du være tålmodig og medmenneskelig. Derudover skal du både kunne samarbejde og arbejde selvstændigt, når opgaverne kræver det.
På grundforløbet får du mulighed for at arbejde med at udvikle disse evner, ligesom forløbet kan hjælpe dig med at afklare, om det nu er den uddannelsesvej du skal gå. 

Efter Grundforløbet

Grundforløbet giver adgang til hovedforløbene:

  • Social- og sundhedshjælper (trin 1)
    Social- og sundhedsassistent (trin 2)
  • PA (pædagogiske assistent)
  • Tandklinikassistent
  • Hospitalteknisk assistent

Hovedforløbene: Tandklinikassistent og Hospitalsteknisk assistent tilbyder vi ikke pt. 


Varighed

Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og en valgfri del.

Den obligatoriske del af grundforløbet varer 20 uger. Den valgfri del af grundforløbet varer højest 40 uger. 

Hjælp til at gennemføre uddannelsen

Skolen tilbyder faglig og personlig støtte til elever, der har behov for det.

Ud over samtaler med kontaktlæreren, er der mulighed for at blive tilknyttet en elevsupervisor, i særlige tilfælde kan skolen henvise til et begrænset samtaler med en psykolog.

 

Elever med læse- og skrivevanskeligheder kan blive testet og efterfølgende få tilbud om faglig hjælp og støtte i uddannelsen.

Ansøgere opfordres til at gøre opmærksom på behovet for faglig og personlig hjælp for støtte i ansøgningen. 

 


 

Straffeattest

Elever der skal i praktik eller fortsætte på et hovedforløb skal aflevere straffeattest til praktikstedet/ansættelsesmyndigheden.

http://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/

 

Ved praktik i børneområdet kræves også en børneattest.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11961